Erhvervslejemål i Randers

Find dine nye erhvervslejemål i Randers


Randers er med sine knap 61.000 indbyggere Danmarks sjettestørste by med en afstand på 39 km til Aarhus. Den fordelagtige beliggenhed tæt ved den nordjyske motorvej gør Randers til et travlt trafikknudepunkt. I de seneste årtier har Randers været i rivende erhvervsmæssig udvikling, og kommunen lufter derfor planer om en ny havn, en ny forbindelse på tværs af fjorden samt en ny fremtidig forbindelse til den kommende letbane i Aarhus-området. Et rigt udvalg af erhvervslejemål driver erhvervslivet i en positiv retning i Randers.
 

Lej en butik i Randers

Randers kan tilbyde et af Danmarks mest alsidige butiksområder og handelsmiljøer med shopping-tilbud i hyggelige bindingsværkshuse i de små snævre middelaldergader. I byens sydlige Paderup-bydel ligger Randers Storcenter, der blev bygget i 1998, som kan tilbyde 58 moderne detailforretninger, en stor Kvickly, 1800 gratis p-pladser og meget mere.

Kontorudlejning i Randers

I Randers’ bykerne i særdeleshed, men også i byens forskellige erhvervsområder langs Viborgvej, Bøsbrovej, Aarhusvej, Mariagervej m.v. finder man et bredt udvalg af moderne erhvervsejendomme med ledige erhvervslejemål – kontorlokaler til leje i alle størrelser og indretninger og med fordelagtig beliggenhed meget tæt på centrum i Randers.

Søg erhvervslejemål til leje i Randers

Lagerlokaler til leje i Randers

Området nær Engvej og Industriparken i Randers er udpræget industriområde, og her er der gode muligheder for at finde egnede erhvervslejemål til lager- og produktionsformål. Det samme er der i byens sydlige udkant langs Århusvej samt i den østlige langs Grenåvej.