Kategorier
Uncategorized

Sådan får du mest muligt ud af dit erhvervslejemål

Et erhvervslejemål er din mulighed for at sætte de rigtige rammer for din virksomhed og dens medarbejdere. Det er i dine erhvervslokaler, at du og dine ansatte hver dag arbejder for at skabe resultater, men det er også her, alle de sociale relationer finder sted. Så hvordan får du mest muligt ud af dit erhvervslejemål, og hvordan sikrer du, at du finder det rette lejemål til din virksomhed? I dette indlæg bliver du godt klædt på til at skabe de bedste rammer.

Find de rette kontorlokaler

Leder du efter kontorlokaler til din virksomhed, kan du vælge mange forskellige løsninger. Du kan både overveje almindelige kontorlokaler i en ejendom, hvor kun din virksomhed opererer. Det er også værd at kigge efter kontorhoteller, hvor du kan leje lige præcis de kvadratmeter, som din virksomhed har brug for – med mulighed for at op- eller nedskalere senere. Leder du efter sociale fællesskaber og netværksmuligheder med andre virksomheder, kan et kontorfællesskab være den rette løsning.

Uanset hvilken kontortype du foretrækker, er det selvfølgelig vigtigt, at de fysiske rammer sikrer gode arbejdsvilkår. Tænk på elementer som lysindfald, mulighed for temperaturregulering og handicapvenlighed, når du vælger erhvervslejemål til dit kontor. Derudover bør du overveje, om lokalerne indbyder til et åbent eller lukket kontormiljø, og om det passer til din virksomheds arbejdsmiljø.

Erhvervslejemål til butiksejere

Er du indehaver af en butik, eller overvejer du at starte en ny butik, vil valget af erhvervslejemål til din nye butik også være en afgørende beslutning. Hvor man ved valg af kontor ofte ikke skal bekymre sig lige så meget om kundernes opfattelse af arbejdspladsen, har de fysiske rammer for en butik en stor betydning. Som butiksejer har du direkte og fysisk kundekontakt i butikken, og derfor skal de fysiske rammer selvfølgelig være på plads.

Når du leder efter erhvervslokaler til din butik, er det derfor ekstra vigtigt at indtænke din butiks image og brand i dit valg. Passer lokalerne til den måde, du gerne vil præsentere din butik på, og er der nok plads til de varer, du vil præsentere kunderne for? Tænk nøje over indretningsmulighederne, inden du træffer din endelige beslutning.

Pris vs. lokation for dine erhvervslokaler

En af de vigtigste faktorer for enhver beslutning om erhvervslokaler er lokationen. Som virksomhed vil man ofte gerne have en central placering midt i byen, så man er tæt på sine kunder. Når du vælger dit erhvervslejemål, så overvej nøje balancen mellem prisen for lokalerne og lokationen.

Er lokationen altafgørende, er det måske pengene værd at betale mere i leje hver måned. Hvis der derimod ikke er behov for at være centralt placeret i byen, kan du med fordel kigge efter billigere lejemål i udkanten af byen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *